Bo Sørensen

Godmorgen CANVA - Video i CANVA

Kom i gang med grafikprogrammet Canva. Det er for dig, der har oprettet en konto, men aldrig er kommet videre

På en time lærer du at klippe i tidslinjen, lægge tekst og musik på og eksportere i et format, der passer til den platform, du vil bruge. Vi holder os til den gratis version af Canva, så du kan gå i gang med det samme.

Webinaret arrangeres af Freelancegruppen. Alle medlemmer af Dansk Journalistforbund er velkomne.

Underviseren er Bo Sørensen, Grafisk designer og flittig bruger af Canva – og de andre grafiske designprogrammer.

Webinaret arrangeres af Freelancegruppen. Alle medlemmer af Dansk Journalistforbund er velkomne.

Om de 4 webinarer: Godmorgen CANVA

Som studerende i Perth underviste Melanie Perkins andre studerende i grafikprogrammer. Hun lagde mærke til, at de brugte det meste af tiden på at finde ud af, hvor knapperne sad, og meget lidt tid på at designe. Det blev til Canva, som i dag er et af verdens mest brugte designværktøjer. I 2024 købte Canva også Affinity, som mange grafikere kender.

Canva erstatter ikke de professionelle programmer, og det er heller ikke meningen. Programmet er bygget til at lave meget indhold hurtigt i de formater, som de sociale medier kræver. Derfor er det et godt værktøj, når du som journalist, fotograf, grafiker eller VJ skal vise dit arbejde frem, promovere din bog eller podcast eller gøre opmærksom på din forretning.

Webinaret er ét af fire korte webinarer om Canva fra Freelancegruppen i Dansk Journalistforbund. De andre tre handler om at komme i gang med Canva, om billedredigering og om hjemmesider. Alle webinarer foregår i den gratis version af Canva. 

20 Jan

Kategori

Webinar, Webinarer, Grafik & illustration, Forretningselvstændig, Ledig, Studerende, Pensionist, Nyuddannet, I job, Leder

Dato

Start  20. jan. 2027 08.00Slut  20. jan. 2027 09.00

Sted

online

Arrangør

FreelanceGruppen
Tilmelding