Du har en idé til en bog, du gerne vil skrive. Måske er du allerede gået i gang. Men hvad nu?
På denne workshop får du værktøjer til at komme i gang med at skrive, komme i mål og finde en vej til udgivelse.
Hvordan finder du den rigtige form til din historie? Hvordan strukturerer du dit stof? Hvordan får du etableret en skrivepraksis, der giver dig tid til at skrive? Og hvordan finder du vej i udgivelsesjunglen af forlag og selvudgivermuligheder, når du til sidst står med dit færdige manus?
Workshoppen består af praktisk og håndgribelig inspiration til din proces, en guide til udgivelse og har korte skriveøvelser undervejs.
Workshoppen henvender sig primært til dem, der arbejder med fiktion og/eller erindringer.
Gratis deltagelse for medlemmer af FreelanceGruppen i DJ. Kr. 300 for andre medlemmer af DJ.

