Af Karin Bech
Sygedagpenge fra din kommune - din basale dækning ved sygdom
Sygedagpengene fra kommunen er det fundament, der sikrer dig en basal indkomst, når du bliver syg eller fx brækker benet.
Der er to trin, når du søger sygedagpenge:
1) Først skal du opfylde et beskæftigelseskrav. Det betyder, at du skal have haft en vis mængde arbejde og indkomst i månederne inden, du melder dig syg. Længere nede i denne artikel kan du se, hvor meget henholdsvis lønmodtagere, selvstændige og kombinatører skal have arbejdet for at opfylde beskæftigelseskravet.
2) Hvis du opfylder beskæftigelseskravet, er du berettiget til sygedagpenge.
Sygedagpengesatsen svarer til dagpengesatsen, der i 2016 udgør højst:
* 112,97 kr. pr. time
* 4.180,00 kr. pr. uge
* 18.125 kr. pr. måned
Beløbet reduceres, hvis du ikke har haft nok arbejde de seneste 6 måneder, inden du bliver syg.
Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en ni-måneders periode. Inden de 22 uger er gået, foretager kommunen en revurdering af din situation, hvor den tager stilling til, om der er mulighed for at forlænge din sygedagpengeperiode.
Får du ikke forlænget sygedagpengeperioden, og er du stadig syg, bliver du tilbudt et jobafklarings- eller ressourceforløb, hvor ydelsen svarer til kontanthjælpsniveau. Formålet er at bringe dit tættere på arbejdsmarkedet.
Efter de nye regler er det blevet næsten umuligt at få tilkendt førtidspension. For folk under 40 år er det i praksis helt umuligt - med mindre man er blevet ren grøntsag.
Læs også artiklen Systemet er fuld af huller

