Få overblik over de vigtigste forsikringer ved sygdom og ulykker

Her kan du se, hvordan du er dækket af det offentlige, og hvilke forsikringer, du selv kan tegne. Du kan også se, hvordan du sygemelder dig som henholdsvis lønmodtager, selvstændig, kombinatør og ledig.

Af Karin Bech

Sygedagpenge fra din kommune - din basale dækning ved sygdom
Sygedagpengene fra kommunen er det fundament, der sikrer dig en basal indkomst, når du bliver syg eller fx brækker benet.

Der er to trin, når du søger sygedagpenge:
1) Først skal du opfylde et beskæftigelseskrav. Det betyder, at du skal have haft en vis mængde arbejde og indkomst i månederne inden, du melder dig syg. Længere nede i denne artikel kan du se, hvor meget henholdsvis lønmodtagere, selvstændige og kombinatører skal have arbejdet for at opfylde beskæftigelseskravet.

2) Hvis du opfylder beskæftigelseskravet, er du berettiget til sygedagpenge.

Sygedagpengesatsen svarer til dagpengesatsen, der i 2016 udgør højst:
* 112,97 kr. pr. time
* 4.180,00 kr. pr. uge
* 18.125 kr. pr. måned

Beløbet reduceres, hvis du ikke har haft nok arbejde de seneste 6 måneder, inden du bliver syg.

Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en ni-måneders periode. Inden de 22 uger er gået, foretager kommunen en revurdering af din situation, hvor den tager stilling til, om der er mulighed for at forlænge din sygedagpengeperiode.

Får du ikke forlænget sygedagpengeperioden, og er du stadig syg, bliver du tilbudt et jobafklarings- eller ressourceforløb, hvor ydelsen svarer til kontanthjælpsniveau. Formålet er at bringe dit tættere på arbejdsmarkedet. 

Efter de nye regler er det blevet næsten umuligt at få tilkendt førtidspension. For folk under 40 år er det i praksis helt umuligt - med mindre man er blevet ren grøntsag.

Læs også artiklen Systemet er fuld af huller

Tjek din status i forhold til sygedagpenge

Hvis du har skiftende småopgaver for forskellige arbejdsgivere, kan du få sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag. Det kræver, at du har haft mindst 240 timers arbejde (A-indkomst og honorar) de seneste seks kalendermåneder og i mindst fem af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer. Hvis du skal have ret til den maksimale timesats på 112,97 kr., skal din timeløn have været højere end dette efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Kommunen trækker oplysningerne via indkomstregisteret.

Men det er et stort problem for lønmodtager-freelancere at sygemelde sig. I princippet skal freelancere sygemelde sig via NemRefusion, men det kan ikke lade sig gøre, hvis man ikke har et cvr-nummer og en digital virksomhedssignatur.

Når freelancere så henvender sig til deres kommune, får de tit at vide, at det så er arbejdsgiverne, der hver og én skal sygemelde freelanceren. Men det er ikke korrekt. Det er kun, hvis man har været ansat i 8 uger, og i den periode mindst har arbejdet i 74 timer, at en arbejdsgiver har pligt til at lave en sygemelding og udbetale sygedagpenge. DJ har oplevet, at kommuner ringer til freelanceres arbejdsgivere for at presse dem til at lave en sygemelding. Nogle kommuner henviser også freelancere til at sygemelde sig via A-kassen, men når man ikke er ledig, har A-kassen intet med sygemeldinger at gøre.

Går det hele i hårdknude, så bed kommunen om at sende dig blanket NR 004. Det er en "skuffeblanket", som Kommunernes Landsforening helt bevidst ikke har lagt ud til almindelig brug, men de har sendt den til alle kommuner.
Læs DJs vejledning om hvordan du sygemelder dig som freelancer eller selvstændig

Læs KLs vejledning om refusion

Som selvstændig med B-indkomst kan du få sygedagpenge fra det offentlige efter 14 dages sygdom.

Du skal indberette dit sygefravær senest tre uger efter første fraværsdag på nemrefusion.dk, og du skal bruge dit NemID og en digital medarbejdersignatur - som skal være bestilt, modtaget og aktiveret, før du kan sygemelde dig.

OBS at det ikke er nok med din almindelige virksomhedssignatur, og at det kan tage tid at få en medarbejdersignatur. Så bestil den med det samme - mens du er rask og fx ikke ligger på et hospital langt væk fra en computer. Du bestiller medarbejdersignaturen på www.nets-danid.dk

For at være berettiget til sygedagpenge skal du kunne dokumentere, at du i mindst seks måneder inden for de seneste 12 måneder har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang - heraf skal du den seneste måned før sygefraværet have arbejdet mindst halvdelen af en overenskomstmæssig ugentlig arbejdstid, dvs. 18,5 time. Har du drevet virksomheden i mindre end seks måneder, medregnes forudgående arbejde som lønmodtager.

Læs mere om reglerne for sygedagpenge som selvstændig. 

Vil du dækkes de første 14 dage, kan du via Statens Administration tegne frivillig forsikring, der sikrer dig sygedagpenge helt eller delvist fra 1. eller 3. fraværsdag. Mange er glade for denne forsikring. Men den koster cirka 2-4.000 (fradragsberettigede) kroner årligt, og det kan være mange penge at bruge på en forsikring, man måske kun kommer til at bruge i begrænset omfang, og som faktisk ikke udbetaler et særligt højt beløb i forhold til, hvad den koster. Læs mere på statens-adm.dk/Forsikring

Mange kombinatører - dvs. freelancere med både lønindkomst og momspligtig indkomst - løber ind i alvorlige problemer, når de sygemelder sig.

Som kombinatør melder man sig ENTEN syg som lønmodtager ELLER som selvstændig - se hvordan ovenfor under disse afsnit. Derefter får man ENTEN beregnet sygedagpenge ud fra sine A-indkomster og honorarer ELLER efter B-indkomsten.

Det vil sige, at en kombinatør med fx 150.000 kr. i A-indkomst/honorar og 150.000 kr. i B-indkomst kun får beregnet sine sygedagpenge ud fra 150.000 kr. Og har man mere arbejde end 19 timer om ugen i en af de to kategorier, dvs. mere end halvdelen af en almindelig overenskomstmæssig ugentlig arbejdstid, bliver der altid beregnet sygedagpenge efter den pågældende kategori.

Er du kombinatør, og har du cirka 50 % A-indkomst og 50 % fakturaer, så gør en indsats for at flytte dine indtægter, så hovedparten er i den ene af de to kategorier.

Som ledig eller freelancer på supplerende dagpenge går det glat at sygemelde sig. Er du ledig, melder du dig bare syg på jobnet.dk på din første sygedag, og du bliver så automatisk afmeldt som ledig på jobcenteret.

Du får det samme beløb i sygedagpenge, som du får i dagpenge.

De første 14 dage betaler A-kassen ydelserne. Er du syg længere, overgår du til sygedagpenge fra kommunen.

Når du er rask igen, går du ind på jobnet.dk for at raskmelde dig og igen tilmelde dig som ledig.

OBS: Du skal ikke søge arbejde, mens du er syg. Men du spiser stadig af din dagpengeret de første seks uger, du er syg. Fra den 7. uge bruger du ikke af dagpengeretten.

Førtidspension fra det offentlige - kun hvis du helt mister arbejdsevnen
Førtidspensionen skal sikre, at mennesker med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne har et forsørgelsesgrundlag. Men efter der blev indført nye regler for førtidspension i 2013, er det blevet meget svært at få tilkendt førtidspension, og som udgangspunkt kan personer under 40 år slet ikke få førtidspension.

Med mindre, at det er helt åbenlyst, at man aldrig kan komme i arbejde igen, skal man stedet deltage i en række jobafklaringsforløb og ressourceforløb.

Særligt om førtidspension

I 2016 er førtidspensionen maksimalt 217.464 kr. for enlige. Beløbet er skattepligtigt.

Ud over det kan du som enlig i 2016 have en indtægt på 74.300 kr. årligt, uden at der sker en modregning. Har du mere indkomst end det - fx løn, udbetalinger fra tab af erhvervsevne forsikringer, underholdsbidrag m.m. - modregnes der med 30 % i førtidspensionen. 

I 2016 er førtidspensionen maksimalt 184.848 kr., hvis du er gift/samlevende. Beløbet er skattepligtigt.

Ud over det kan du og din ægtefælle/samlever samlet have en indtægt på 117.700 kr. årligt, uden at der sker en modregning. Har I mere indkomst end det - fx løn, udbetalinger fra tab af erhvervsevne forsikringer, underholdsbidrag m.m. - modregnes der i førtidspensionen.

Hvis din samlever/ægtefælle også er pensionist, modregnes indtægter over 117.700 kr. med 15 %.

Hvis din samlever/ægtefælle ikke er pensionist, modregnes indtægter over 117.700 kr. med 30 %.

Du kan se de aktuelle satser for førtidspensionen på borger.dk 

Tab af erhvervsevne - din allervigtigste private forsikring
En tab af erhvervsevne forsikring udbetaler dig et fast beløb hver måned, hvis din evne til at arbejde bliver varigt nedsat. Pengene bliver typisk udbetalt fra 3 måneder efter den dag, du har mistet din erhvervsevne, og den udbetales indtil du bliver rask igen, eller du når pensionsalderen.

Meget få mennesker kan leve af offentlige ydelser alene, og derfor er tab af erhvervsevne forsikringen den allervigtigste forsikring, du kan tegne for at sikre dig ved sygdom og ulykker.

At betingelserne for at få førtidspension er blevet så hårde, gør det endnu vigtigere, at man selv sørger for at sikre sig. Og jo yngre du er, jo vigtigere er det at have en god tab af erhvervsevne forsikring. Kommer du fx ud for et alvorligt trafikuheld som ung, kan det nemlig blive rigtigt mange år, du skal leve uden en almindelig arbejdsindtægt.

Tjek disse 5 elementer, inden du tegner forsikring mod tab af erhvervsevne

Før du beslutter dig for, hvor meget tab af erhvervsevne forsikringen skal dække, skal du være opmærksom på, at en del af udbetalingerne fra forsikringen (præcis som andre indtægter) modregnes i alle offentlige ydelser undtagen sygedagpenge.

Du skal også være opmærksom på, at nogle tab af erhvervsevne forsikringer først bliver udbetalt, når din arbejdsevne er 2/3 nedsat - mens andre forsikringer allerede dækker, når arbejdsevnen er nedsat til det halve. Hvis du fx har en ældre forsikring, som dækker allerede ved 50 % nedsat arbejdsevne, så pas på med at opsige den. Jo ældre du bliver, jo sværere er det at få en blank lægeerklæring, der giver lov til at tegne en god tab af erhvervsevne forsikring.

Tjek at forsikringen udbetaler penge helt til din forventede pensionsalder.

Der har været eksempler på, at forsikrings- og pensionsselskaber først vil udbetale varige beløb fra tab af erhvervsevne forsikringer, hvis der er tilkendt offentlig førtidspension. Fordi det er blevet så svært at få førtidspension, er dette et kæmpe problem. Tjek at din tab af erhvervsevne forsikring altid dækker, når arbejdsevnen er nedsat - også selv om du fx er i ressourceforløb og ikke har fået førtidspension.

Tab af erhvervsevne forsikringen tilbydes tit som en del af en pakke, der fx også dækker ved kritisk sygdom og giver dine arvinger en dækning, hvis du dør før pensionsalderen. Det er vigtigt for dig at vælge en pakke, der er er fleksibel, kan indrettes efter dit liv og ikke omfatter unødvendige og dyre dækninger, du ikke får brug for. Hvis du fx har mindre børn eller en samlever/ægtefælle, der skal kunne blive i jeres bolig, kan det fx være vigtigt med en stor livsforsikring, der dækker ved tidlig dødsfald. Men det er kan være spild af penge med en stor livsforsikring, hvis du bor alene.

Ulykkesforsikring - giver et engangsbeløb, hvis du får varige men

Via ulykkesforsikringen kan du få et engangsbeløb, hvis du kommer ud for en "pludselig udefra kommende hændelse, som forårsager personskade”.

Du får udbetalt et skattefrit beløb der svarer til den mengrad, du har fået. Dvs. at hvis lægen fx vurderer, at en permanent skade efter et benbrud, giver dig en mengrad på 8 %, og du har en forsikring på 1 million kroner, får du udbetalt 80.000 kr. (8 % af 1.000.000 kr.).

Ud over erstatningen kan nogle ulykkesforsikringer også give et begrænset beløb til behandling hos fysioterapeut eller lignende.

OBS: Fastansatte er dækket af arbejdsgiverens forsikring i arbejdstiden, så de behøver kun tegne en ulykkesforsikring, der dækker fritiden. Som freelancer er det vigtigt, at du tegner en heltidsulykkesforsikring, så du er dækket hele døgnet.

Kritisk sygdom - giver et engangsbeløb ved alvorlig sygdom
Du kan tegne en forsikring, der giver dit et engangsbeløb, hvis du fx får kræft eller en anden alvorlig fysisk sygdom, inden du når pensionsalderen. Dækning ved kritisk sygdom kan fx være med i pakken, når du køber en tab af erhvervsevne forsikring, eller du kan tegne en selvstændig forsikring hos et forsikringsselskab eller fx hos Sygeforsikringen Danmark.

Læg mærke til, at forsikringerne typisk kun dækker fysiske lidelser. Du er altså ikke dækket ved fx stress, angst og depression.

Se også vores 7 tips

Artiklerne i dette tema er udarbejdet som generelt informationsmateriale. Ud over information fra Dansk Journalistforbund og Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog er teksterne baseret på informationer fra en række kilder, som skribenten finder troværdige, fx ATP, borger.dk, forsikring & pension, Finanshuset, Uvildige og Ugebrevet A4. Informationerne er ikke tilpasset medlemmernes personlige forhold og kan ikke erstatte individuel rådgivning. Emnet er er kompliceret, og regler og praksis ændres løbende - kontakt Dansk Journalistforbunds socialrådgiver eller jurister, hvis du har brug for personlig rådgivning.

Skader på tænder er typisk ikke dækket i en almindelig ulykkesforsikring - her kan du tegne en tandskadeforsikring, der fx også dækker tyggeskader. Farlig sport og arbejde i farlige områder kan også kræve tillægsforsikringer.