Freelancer eller vikarierer du for JFM?

Publiceret 11-03-2026

FreelanceGruppen er i gang med at undersøge forholdene for freelancere og vikarer i JFM-koncernen. Kontakt os, hvis du leverer til en af deres udgivelser.

JFM logo

JFM's logo

Af Nina Trige Andersen

JFM-koncernen har netop leveret et stort overskud – men de gode tider er ikke noget, freelancere og vikarer har mærket meget til. Heller ikke de fastansatte, som har været igennem en lang række fyringsrunder. Og en del af de fyrede fastansatte bliver så efterfølgende løst tilknyttet.

FreelanceGruppen er i gang med at undersøge vilkårene for freelancere, vikarer og andre løst tilknyttede i JFM-koncernen. Så hvis du leverer indhold eller arbejdstimer til en af deres udgivelser som freelancer eller vikar – og ikke allerede har modtaget en mail med link til et spørgeskema – må du meget gerne kontakte os påmediklubben@freelancegruppen.dk.

Spørgeskemaet er udviklet i samarbejde med fagligt aktive freelancere, der selv er tilknyttet JFM-koncernen – og det er anonymt at deltage. Når resultaterne er klar, inviterer vi til et freelancemøde. Her kan vi drøfte, hvilke tiltag, undersøgelsen kalder på. Alene er det ofte stejlt op ad bakke at forhandle sig til bedre vilkår – men sammen står vi stærkere.