Tekst og grafik af: Kristian Fristed Eskildsen
700.000 danskere. Så mange var i mindst ét år fra 2017 til 2021 en del af det, Skattestyrelsen kalder den tredje gruppe på arbejdsmarkedet. Gruppen rummer blandt andre freelancere med B-indkomst, folk med en nystartet virksomhed og personer med ikke-erhvervsmæssig virksomhed.
Næsten 60 procent var kun med i gruppen i ét af de fem år. Det kan være en lønmodtager, der tager freelancejob i en periode. Eller en selvstændig, der supplerer virksomheden med et lønmodtagerjob.
Tallet betyder ikke, at alle 700.000 havde både A- og B-indkomst på samme tid. Skattestyrelsen har ikke offentliggjort et samlet tal for det præcise overlap. Men tallene fra 2021 viser, at mange havde flere slags indkomst.
Mange havde både løn og honorar
I 2021 var 266.000 danskere en del af den tredje gruppe. Omkring 83 procent af dem var honorarmodtagere med B-indkomst. Det svarer til knap 220.000 mennesker. Samtidig havde 49 procent af gruppen almindelig løn. Yderligere 29 procent havde en bredere blanding af løn, overførsler og indkomst fra for eksempel honorarer.
Selv med en forsigtig beregning betyder det, at mindst omkring 80.000 danskere havde både løn og B-indkomst i 2021. Det reelle tal kan være højere. Arbejdskraftundersøgelsen peger i samme retning. I 2023 havde otte procent af de beskæftigede mere end én form for beskæftigelse. Det svarer til omkring 250.000 mennesker.
De to opgørelser bruger forskellige definitioner og perioder. Derfor kan tallene ikke lægges sammen. Men begge viser, at et sammensat arbejdsliv er udbredt og ikke kun findes i kulturbranchen.
FreelanceGruppen kræver nye barselsregler
For FreelanceGruppen er problemet klart. Barselsreglerne passer dårligt til mennesker, der både får løn, tager honoraropgaver og driver egen virksomhed.
Sammen med DJ og Barselsalliancen kræver FreelanceGruppen derfor, at både A- og B-indkomst tæller med, når retten til barselsdagpenge skal optjenes. Timer og indkomst fra lønarbejde, honorarer og egen virksomhed skal vurderes samlet.
Det skal gælde både adgangen til barselsdagpenge og det beløb, man får udbetalt. Ingen bør miste retten eller få en lavere sats, bare fordi arbejdet er fordelt på flere indkomsttyper.
”Det er vigtigt for FreelanceGruppens bestyrelse, at vi er aktivt med i kampen for bedre økonomiske vilkår under barsel. Vi bruger meget krudt på det, fordi medlemmer, der er ramt af de her åbenlyst skøre indkomstregler, oplever en kæmpe udfordring ved at leve et liv med blandede indkomster. En del bliver tvunget til at gå på barsel helt uden forsørgelse. Mange opgiver simpelthen tanken om at blive selvstændig eller freelancer alene på grund af de regler, og det kan jo ikke være meningen. Det er både synd for den enkelte og et tab for samfundet,” siger FreelanceGruppens forperson Marianne Bækbøl.
Barselsreglerne splitter arbejdstiden op
I dag bliver lønarbejde og arbejde i egen virksomhed som udgangspunkt målt efter hver sine krav. Som lønmodtager skal man blandt andet have mindst 160 timer i de seneste fire afsluttede kalendermåneder. Som selvstændig skal man som udgangspunkt have arbejdet mindst 18,5 timer om ugen i mindst seks af de seneste 12 måneder.
Det kan ramme skævt. I alliancens faktaark er der et eksempel på en person, der arbejder 18 timer om ugen i egen virksomhed og syv timer som lønmodtager. Det er 25 timer i alt. Alligevel kan personen risikere ikke at opfylde nogen af kravene.
En person, der kun arbejder 15 timer om ugen som lønmodtager, kan derimod opfylde lønmodtagerkravet. Det er altså ikke kun antallet af timer, der tæller. Det afgørende er også, hvilken kasse timerne havner i.
Opdelingen kan også skære i beløbet. Har man både løn, honorarer og overskud fra egen virksomhed, kan barselsdagpengene blive beregnet ud fra kun en del af den samlede indkomst.
Dagpengene kan allerede samle indkomster
Dagpengesystemet blev ændret i 2017. Her kan løn, honorarer, freelanceindtægt og overskud fra egen virksomhed tælle med i det samme indkomstkrav. Den samme ændring er ikke gennemført i barselssystemet.
Danske A-kasser foreslår en hurtig løsning for en del af kombinatørerne. Hvis en person opfylder kravene til arbejdsløshedsdagpenge, skal personen også kunne opfylde beskæftigelseskravet til barselsdagpenge. Personen skal ikke først melde sig ledig.
Ifølge forslaget kan den ændring laves i en bekendtgørelse. Danske A-kasser foreslår også, at barselsdagpengene beregnes ud fra den samme samlede indkomst som arbejdsløshedsdagpengene. Det vil efter organisationens vurdering kræve en lovændring.
Fire krav til politikerne
Organisationer fra kulturlivet, de kreative erhverv og andre dele af arbejdsmarkedet står bag fire forslag:
- Læg arbejdstiden sammen på tværs af løn, honorarer og egen virksomhed. Giv mulighed for en længere beregningsperiode.
- Lemp kravet om at være ansat dagen før orloven eller på den første orlovsdag, hvis det samlede beskæftigelseskrav er opfyldt.
- Beregn barselsdagpengene ud fra den samlede indkomst. Alliancen foreslår de 12 bedste af de seneste 24 måneder.
- Lad kombinatører udføre nødvendige opgaver i op til 3,5 timer om ugen uden fradrag i barselsdagpengene.
Problemet er tydeligt i kulturbranchen. En undersøgelse fra EQUALIS for Koda, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund viser ifølge faktaarket, at syv ud af ti musikere har dårlig adgang til indkomst under barsel.
Men problemet stopper ikke ved kulturbranchen. Det viser tallene fra Skattestyrelsen og Arbejdskraftundersøgelsen.
I et åbent brev har 25 organisationer bedt politikerne lukke hullet. ”Barselsrettigheder bør være lige for alle hårdtarbejdende danskere,” skriver de.
”At vi efterhånden er rigtig mange organisationer, der er gået sammen om at lægge pres på politikere og fodre embedsværk med relevant fakta-viden, gør at vi begynder at turde tro på, at det er muligt at få ændret reglerne. Også større spillere som blandt andet HK, Dansk Erhverv og Danske Iværksættere har på det seneste tilsluttet sig Barselsalliancen, og tilsammen agerer vi på vegne af rigtig mange kombinatører,” slutter Marianne Bækbøl.