Arbejder du med film & tv: Send os din kontrakt

Publiceret 05-12-2025

Hvis du arbejder med film & tv – eller har gjort det indtil for nylig – opfordrer FreelanceGruppen dig til at sende eksempler på kontrakter. Alt bliver behandlet fortroligt og som led i en større kortlægning, der skal danne basis for kollektive forbedringer

Grafik skabt med Photoshop og AI/ KFE

Af FreelanceGruppens organiseringsudvalg 

FreelanceGruppen er i gang at kortlægge vilkårene i film & tv-branchen, herunder hvordan de har udviklet sig de seneste ti år. Derfor opfordrer vi dig til at sende os nogle eksempler på kontrakter, du har haft i branchen siden 2015. Alt materiale bliver behandlet fortroligt og oplysningerne bliver anonymiseret.  

Vi bruger indsamlingen af kontrakter til at kortlægge, hvordan forskellige arbejds- og lønvilkår har udviklet sig: længden af kontrakterne, lønniveau, arbejdstider, funktioner og øvrige vilkår.  

På baggrund af den kortlægning vil vi senere sende et spørgeskema ud til dem, der arbejder i film & tv-branchen – eller har gjort det indtil for nylig.  

Der findes pt ingen dækkende oversigter over hverken arbejdsfunktioner, lønniveau, hvor mange, der arbejder i branchen eller på hvilke vilkår i film & tv-branchen. For at kunne arbejde med nogle kollektive løsninger på de problemer, folk oplever i branchen, er denne viden afgørende.   

Du kan sende dine kontrakter på mediklubben@freelancegruppen.dk 

Du kan også skrive til os på den adresse, hvis du har spørgsmål eller input til undersøgelsen – eller hvis du vil være med til at arbejde med at kortlægge vilkårene i branchen.