Stadig pladser til et fantastisk kursus: Bliv forberedt til at dække historier i verdens brændpunkter?
Der er stadig ledige pladser til krigsreporter og -fotograf Thea Pedersens hybridkursus (fysisk + online simultant) mandag den 20. april om, hvordan du bedst kan forberede dig, hvis du bliver sendt på opgave i en krigszone. Hvis du ikke når at få plads blandt de 16, der kan komme med på det fysiske kursus hos DJ på Gammel Strand i København, kan du komme med online, hvor der er mulighed for et større antal.
Deltagelse er gratis for medlemmer af FreelanceGruppen, mens det koster 450 kr. for andre medlemmer af DK.
Thea Pedersen skriver
"VERDEN STÅR I FLAMMER! Og desværre er jeg ikke vågnet til en mere fredelig verden i denne uge. Men er DU som journalist klar og forberedt til at være den, der dækker historierne derudefra? Fra verdens brændpunkter og konfliktzoner? Har du styr på sikkerheden, på fixerne, på historierne, på faldgruberne, og og og og... ?
MANDAG DEN 20. april kan du i hvert fald blive lidt klogere, lidt mere inspireret og få helt konkrete råd til, hvordan du gør - og hvad du nok ikke skal gøre - når vi dykker ned i den lavpraktiske værktøjskasse.
Kurset er for ALLE i DJ, der finder emnet interessant, ønsker at vide mere om et arbejde i udfordrende områder og miljøer langt fra redaktionslokalet, eller overvejer selv at tage afsted. Der er gode indlæg fra spændende gæster og eksperter dagen igennem.
Billedet er forresten fra Ukraine og en legendarisk pressetur, som du også kan høre mere om. Den slags udfordringer, skal man også være forberedt på... "





