Vibeke Loft-Magnussen

Vibeke Loft-Magnussen undersøger freelanceres brug af AI. Privatfoto.

Undersøgelse om brug af AI i freelancearbejdet

Hvordan påvirker kunstig intelligens freelancejournalisters hverdag og arbejdsliv? Det undersøger journaliststuderende Vibeke Loft-Magnussen fra RUC i sit bachelorprojekt.

FreelanceGruppens medlemmer inviteres derfor til at deltage i et kort spørgeskema om brugen af AI. Der vil også være mulighed for at melde sig til et opfølgende interview.

Vi bringer resultaterne af undersøgelsen her i nyhedsbrevet, når de er klar.

Åbn spørgeskema om AI og freelance

Billede af tv der viser Sebastian Dorset på en skærm

Kollage med et klip fra en af videoerne i Senioruniverset, hvor Sebastian Dorset forklarer.

Kender du Senioruniverset?

Er du fyldt 55, 60 eller 65? Skabt af DJ-medlemmer kan du nu få se videoer med inspiration, overvejelser, muligheder og udfordringer til din seniorkarriere.

Åbn Senioruniverset

Klaus Hybler

Klaus Hybler - privatfoto

Kursus København 28/5

Skriv pitch med ChatGPT

Pitching har altid været en kernekompetence for freelancere, men vilkårene har ændret sig. Redaktionerne modtager flere henvendelser end nogensinde, og kravene til skarp vinkel og tydelig relevans er større. Samtidig er AI blevet en del af den journalistiske værktøjskasse.

Men hvordan bruger du AI uden at miste faglighed, personlig stil og troværdighed?

Læs mere og tilmeld dig

Jeanette Refstrup

Jeanette Refstrup - foto: Anne Kring

Kursus København 28/4

Skab nyhedsbreve, der bliver læst (ikke bare sendt)

Her arbejder vi med nyhedsbrevet som et selvstændigt medie – ikke bare en kanal til udsendelser.

Læs mere og tilmeld dig

Katrine Nadia Jørgensen underviser

Katrine Nadia Jørgensen

Kreditering: Jørgen Jacob Jensen

Kursus 2/6 København og online

Kreativ skriveworkshop – med AI i kort snor

Denne workshop giver en grundig indføring i, hvordan kunstig intelligens kan anvendes ansvarligt som støtte i skriveprocessen. Fokus er på at styrke fortælling, sproglig præcision og afsenderens egen stemme – med klare etiske og retoriske rammer.

Læs mere og tilmeld dig online

Læs mere og tilmeld dig København

Skærmbillede fra Dinero

Skærmbillede fra Dinero

København 30. april

Kursus: Kom i gang med bogføringen – i Dinero

Er du ny i digital bogføring og har valgt Dinero som bogføringsprogram, kan du få hjælp til at komme rigtigt i gang. I 2024 trådte en ny bogføringslov i kraft, der forlanger at virksomheder, der omsætter for over 300.000 kr. årligt, skal benytte et bogføringssystem. Derfor kan flere medlemmer af FreelanceGruppen være nye brugere af den type systemer.

"Der har været en efterspørgsel efter viden om momsregler og bogføring," fortæller Bo Sørensen, der er formand for kursusudvalget i FreelanceGruppen. Han foretog en spørgeskemaundersøgelse i 2025, hvor halvdelen af respondenterne svarede, at de brugte bogføringsprogrammet Dinero. Derfor faldt valget på Dinero, da dette kursus blev oprettet som et forsøg.

 

Efter gennemførelsen af dette kursus vil kursusudvalget evaluere værdien og behovet i forhold til mulige gentagelser.

Læs mere og tilmeld dig

 

Berlaymont-bygningen i Bruxelles

Foto: Berlaymont-bygningen i Bruxelles (Pressefoto fra Europa-Parlamentet)

Tur til Bruxelles

Masser af penge at tjene på EU-stof

Freelancegruppen arrangerer i efteråret en tur til Bruxelles. Turen handler ikke om idealisme eller almen oplysning – men om forretning.
”Når vi laver sådan et arrangement, er det ikke for at informere om EU. Det er, fordi vi kan se forretningsmuligheder for vores medlemmer,” siger næstformand Bo Sørensen.

Alt for få danske freelancere arbejder i dag systematisk med EU-stof, selvom beslutningerne i Bruxelles fylder mere og mere i dansk politik, økonomi og hverdagsliv.
”Freelancere skal til at udvide deres stofområde til Europa. Dit emnevalg bliver simpelthen større, jo mere du ved om Europa," siger han.

Givtige forbindelser

Turen arrangeres i samarbejde med EU’s pressekontor og gennemføres sammen med både Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Vi besøger blandt andet Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, hvor vi får oplæg fra politikere, embedsmænd og eksperter. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og få en bedre forståelse af EU’s processer og beslutninger.

Læs mere og ansøg straks om at komme med til Bruxelles

En gruppe af journalister iført presseveste skubber en bus fri af mudderet.

Thea Pedersen - privatfoto

Kursus 20. april København og online

Stadig pladser til et fantastisk kursus: Bliv forberedt til at dække historier i verdens brændpunkter?

Der er stadig ledige pladser til krigsreporter og -fotograf Thea Pedersens hybridkursus (fysisk + online simultant) mandag den 20. april om, hvordan du bedst kan forberede dig, hvis du bliver sendt på opgave i en krigszone. Hvis du ikke når at få plads blandt de 16, der kan komme med på det fysiske kursus hos DJ på Gammel Strand i København, kan du komme med online, hvor der er mulighed for et større antal.
Deltagelse er gratis for medlemmer af FreelanceGruppen, mens det koster 450 kr. for andre medlemmer af DK.

Thea Pedersen skriver

"VERDEN STÅR I FLAMMER! Og desværre er jeg ikke vågnet til en mere fredelig verden i denne uge. Men er DU som journalist klar og forberedt til at være den, der dækker historierne derudefra? Fra verdens brændpunkter og konfliktzoner? Har du styr på sikkerheden, på fixerne, på historierne, på faldgruberne, og og og og... ?
MANDAG DEN 20. april kan du i hvert fald blive lidt klogere, lidt mere inspireret og få helt konkrete råd til, hvordan du gør - og hvad du nok ikke skal gøre - når vi dykker ned i den lavpraktiske værktøjskasse.
Kurset er for ALLE i DJ, der finder emnet interessant, ønsker at vide mere om et arbejde i udfordrende områder og miljøer langt fra redaktionslokalet, eller overvejer selv at tage afsted. Der er gode indlæg fra spændende gæster og eksperter dagen igennem.
Billedet er forresten fra Ukraine og en legendarisk pressetur, som du også kan høre mere om. Den slags udfordringer, skal man også være forberedt på... "

Læs mere og deltag i København

Læs mere og deltag online

Videojournalist Henriette Skov Andersen

Kursus 7. maj | København og online

Skab SoMe-indhold med billeder, video og lyd

Første del af videojournalist Henriette Skov Andersens todages kursus 7. og 20. maj om, hvordan én historie kan blive til fem versioner. Du skal have videokompetencer og beherske bestemte programmer for at kunne deltage. Du kan både deltage fysisk i København eller online.

1. del - København   1. del - online

2. del - København   2. del - online

 

DJ-undersøgelse af freelancere og selvstændiges vilkår 2026

Har du husket at svare på freelanceundersøgelsen?

Dansk Journalistforbund (DJ) har sendt et spørgeskema ud til alle medlemmer, der er registreret som freelancere eller selvstændige. Hvis du ikke har set det, så tjek dit spamfilter – eller opdatér dine medlemsoplysninger.

Undersøgelsen handler bl.a. om din økonomi, dit arbejdsliv og dine vilkår som freelancer. Dine svar er vigtige og bliver brugt til at styrke DJ’s arbejde for bedre forhold for freelancere.

Har du deltaget i 2023, må du meget gerne svare igen – det gør det muligt at følge udviklingen over tid.