Illustration: Frits Ahleffeldt

Kreditering: Frits Ahlefeldt

Freelancejul på Fingerbøllet

Kom og drik julen ind sammen med dine søde, sjove, kreative kolleger i FreelanceGruppen onsdag den 9. december på Fingerbøllet på Christianshavn.

Du kan se frem til:

• Quiz og knas

• Julestemning og gran på bordet

• Noget godt at drikke efter eget valg i baren

Freelancere fra alle DJs specialgrupper er velkomne, og kom også glad, hvis du er studerende.  

Tilmeld dig her

AI-collage med Ida Zidores billede. Prompt: Kristian Eskildsen

Find historierne i EU – og midlerne til at fortælle dem

Hvordan finder du de gode EU-historier og de bedste kilder? Og hvordan udvikler du et journalistisk projekt, der kan få støtte fra danske fonde og EU-puljer?

På dette dagskursus den 18. november i København eller online får du inspiration og konkrete redskaber af journalist Marianne Skovlund Christensen og EU-ekspert Rasmus Nørlem Sørensen. Folketingsmedlem Line Krogh Lay (R) kommer som gæst for at perspektivere spørgsmålene.

Du kan vælge kun at deltage i formiddagens eller eftermiddagens undervisning.

Tilmeld dig fysisk

Tilmeld dig online

 

Foto: Oliver Marsden

Puk Damsgård har valgt livet som fri fugl

Om vi kan lide det eller ej, bliver de faste stillinger færre. Men behøver det være en dårlig ting?

Puk Damsgård er en af dem, der har stået på begge sider: Før hun blev DR-korrespondent, var hun fastansat på Jyllands-Posten. Et job hun sagde op for at prøve kræfter med freelancetilværelsen med base i Pakistan. En beslutning, hun senere har peget på, som dét der skaffede hende jobbet DR's kvinde i Mellemøsten.

Efter knap 15 år har hun nu taget springet, sagt det faste job op og står endnu engang på egne ben.

Hvordan det er gået, hvordan du selv kan gribe det an, og hvad du både vinder og vinker farvel til, kan du blive klogere på, når Freelancegruppen og Danske Mediestuderende inviterer til oplæg med Puk Damsgård om livet som freelancer.

Det foregår den 26. november kl. 16-18, både online og i auditorierne på DMJX Aarhus og København, SDU og RUC.

Arrangementet er primært henvendt til studerende, men alle er velkomne.

Læs mere og tilmeld dig

 

 

Foto: Nanna Sarauw

Christine vil ikke være minibank for staten

Det er urimeligt, at små selvstændige skal lægge penge ud for staten, mener Christine Vassaux. Som selvstændig fotojournalist er hun en af dem, der vil blive hårdt ramt af regeringens nye finanslovsudspil med forslag om at forkorte momsfristen fra 60 til 20 dage.

Læs artiklen hos DJ

Advarsel om AI-træning

Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation (DJ) opfordrer til at tænke sig godt om, før man takker ja til den lille lydopgave, der giver 500 kroner. Afsenderen er nemlig et firma, der skal bruge danske stemmer til kommerciel AI-træning.

”Det kan risikere at overflødiggøre folk, der lever af speakeropgaver, for mit bedste bud er, at det her skal bruges til at lave danske stemmer,” siger DJ's næstforperson Lise Møller Schilder til Journalisten.

Læs hele Journalistens artikel