FIre webinarer om Canva
FreelanceGruppen holder over de næste måneder fire korte webinarer, der vil hjælpe dig i gang med at bruge grafikprogrammet Canva. Kurserne er for dig, der har oprettet en konto, men aldrig er kommet videre.
Underviser er Bo Sørensen, der er grafisk designer, flittig bruger af Canva og medlem af FreelanceGruppens bestyrelse. Vi bruger kun gratisversionen af Canva, så alt hvad du ser, kan du selv gøre bagefter.
Godmorgen CANVA - CANVA helt basis
25. november kl. 9-10 online
Første webinar introducerer Canvas basale funktioner. På en time gennemgår vi, hvordan programmet er bygget op. Du lærer at vælge det rigtige format til Instagram, LinkedIn eller Facebook, at arbejde med tekst og billeder og at bruge en skabelon uden at dit opslag ender med at ligne alle andres. Vi bruger kun gratisversionen af Canva, så alt hvad du ser, kan du selv gøre bagefter.
Godmorgen CANVA - Redigér billeder i CANVA
2. december kl. 9-10
Andet webinar handler om billedredigering. Vi gennemgår beskæring, lys, kontrast, farver og filtre, og hvordan du får billedet til at passe ind i et opslag til de sociale medier. Vi taler også om, hvor grænsen går, både for hvad programmet kan, og for hvornår en redigering ændrer billedets indhold. Vi arbejder udelukkende i den gratis version af Canva.
Godmorgen CANVA - Video i CANVA
20. januar 2027 kl. 9-10
Tredje webinar fokuserer på video. På en time lærer du at klippe i tidslinjen, lægge tekst og musik på og eksportere i et format, der passer til den platform, du vil bruge.
Godmorgen CANVA - Hjemmesider i CANVA
27. januar kl. 9-10
I fjerde webinar bygger vi en simpel hjemmeside fra bunden og publicerer den. Vi taler også om, hvad en Canva-side ikke kan, så du ved, hvornår du har brug for et andet værktøj.
Om Canva
Som studerende i Perth underviste Melanie Perkins andre studerende i grafikprogrammer. Hun lagde mærke til, at de brugte det meste af tiden på at finde ud af, hvor knapperne sad, og meget lidt tid på at designe. Det blev til Canva, som i dag er et af verdens mest brugte designværktøjer. I 2024 købte Canva også Affinity, som mange grafikere kender.
Canva erstatter ikke de professionelle programmer, og det er heller ikke meningen. Programmet er bygget til at lave meget indhold hurtigt i de formater, som de sociale medier kræver. Derfor er det et godt værktøj, når du som journalist, fotograf, grafiker eller VJ skal vise dit arbejde frem, promovere din bog eller podcast eller gøre opmærksom på din forretning.



